Annisse Rygklinik

Velkommen til Annisse Rygklinik

Annisse Rygklinik er en lille privatklinik, som tilbyder rygbehandling, smertebehandling og samtaler.
Klinikken ligger i Annisse ved Arresø syd for Helsinge.
 Jeg er tidligere praktiserende læge, og har gennem årene specialiseret mig i rygbehandling med blide teknikker, akupunktur og samtaler. Jeg har en diplomuddannelse i rygbehandling - manuel medicin.
I modsætning til en travl lægepraksis har jeg i klinikken tid og ro til at samle op på og behandle komplicerede problemstillinger. Efter første konsultation tager jeg stilling til, om jeg tror, jeg kan hjælpe dig og tilbyde dig et behandlingsforløb som iøvrigt oftest er af kortere varighed.
Jeg udskriver ikke medicin. Det varetages bedst af din egen læge. Men jeg fører omhyggeligt journal, som din egen læge, du selv eller eventuelt dit forsikringsselskab er velkommen til at få en kopi af.
Rygklinikken er registreret af Sundhedsstyrelsen og ansvarsmæssigt underlagt Styrelsens regler. Sundhedsstyrelsen var på tilsyn den 16. januar 2015, og de udfærdigede en Tilsynsrapport uden anmærkninger. Tilsynsrapporten kan læses hèr.


Manuel behandling
Manuel betyder med brug af hænderne. Manuel behandling kaldes også manuel medicin eller muskuloskeletal medicin. Behandlingen bygger på blid løsning af led og muskler - dels ved behandlerens hjælp og dels ved egne øvelser hjemme.
Der er mange forskellige teknikker til at nå målet, men overordnet drejer det sig om at få de spændte, låste og smertende muskler til at slappe af, så de dårligt fungerende led og omgivende strukturer kommer til at fungere normalt.
Behandlingen bygger på osteopatiske behandlingsprincipper, som primært er udviklet i USA. 
Muskuloskeletal Medicin er i 2013 godkendt som et læge-speciale i Europa.
I Danmark bliver undervisning af lægerne varetaget af et lægeselskab, Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin, DSMM. Jeg er formand for selskabet.
Annisse Rygklinik | Smedebakken 22, Annisse, 3200 Helsinge  | Tlf.: 2146 7816 | helle.borgstroem@dadlnet.dk